Certificeret dansker
februar 27, 2007Jeg fik 38 rigtige, så jeg er god nok. Tag selv testen, fx fra Jyllands-Postens forside.
Jeg fik 38 rigtige, så jeg er god nok. Tag selv testen, fx fra Jyllands-Postens forside.
“It doesn’t get bigger than this”
Dette var ordene da James Cameron idag præsenterede sin ny dokumentarfilm om Jesus.
Man skulle tro det var en ny Da Vinci Code blockbuster, når man hører navnet James Cameron. Men Cameron skulle efter sigende kunne bevise hvor den ægte Jesus er begravet og at han var gift med Marie Magdalene med hvem han havde et barn ved navn Judah (eller Judas).
Om historien har noget på sig eller ej er endnu svært at sige, men Cameron har netop holdt en presse konferrence hvor han efter sigende har både gravplads, lig og DNA som bevismateriale. Det bliver interessant at følge historien. Noget jeg ikke forstår er hvordan man via Jesus DNA (eller den pågældende ‘Jesus’ i graven) kan bevise at det er den ægte Jesus. Kræver det ikke at man har en efterkommer til at sammenligne DNA’et med?
Dokumentaren får snart premiere på Discovery Channel. Se pressekonferencen, se interview med Cameron og meget mere her: http://www.discovery.com/tomb
Normalt bryder jeg mig ikke om at skrive anonymt på nettet, men da jeg synes at blogger har en irriterende kommentarfunktion, skrev jeg en anonym kommentar i Allans tråd om LO’s angreb på “de gule” fagforeninger, der angiveligt “nasser” på LO’s kollektive aftaler. Kommentarerne kan læses her.
Nu ved jeg godt, at “Klabautermanden” også til en vis grad er et anonymt navn, men jeg synes det hører med til blog-begrebet, at en blog der skrives over tid under et pseudonym danner sig sin egen identitet. Så det er altså mig, Klabautermanden, der har skrevet følgende to kommentarer (der gengives ordret med stavefejl og det hele):
Fagforeninger er vildt overvurderede. De to faktorer, der betyder noget for lønddannelsen er 1) Arbejderens kvalifikationer, 2) Arbejdsgiverens investeringer i kapitalapparatet. Fagforeningerne kan i bedste fald være med til at bestemme om en lønstigning bliver i naturalier (længre ferie) eller kontanter.
I værste fald forsinker fagforeningerne lønstigninger og røvrender arbejderne ved at indgå “stabiliserende” aftaler, hvor begge parter lukker af fra konkurrencen - fx fra udlandet. Hvis du sammenligner lønudviklingen under industrialiseringen (der medførte de voldsomste lønstigninger verden endnu har set), har lønnen absolut intet med organiseringsgraden at gøre. Lønnen steg mere i USA (Der havde en organiseringsgrad på 5-10 %) end i Danmark (hvor fagforeningerne som sædvanlig får hele æren for at “vi er rige”).
Selv arbejder jeg på områder, der absolut ingen organisering har, men er udelukkende konkurrencebetonet - og jeg tjener ganske fint og har glimrende vilkår.
og (som svar til en kommentar):
Arbejdsgivere giver kun lønstigninger, hvis det er i deres interesse at gøre det, dvs. hvis de kan tjene penge på det - og at de er tvunget til at gøre det, på grund af konkurrence fra andre arbejdsgivere. Fagforeningers “krav” opfyldes derfor kun, hvis de giver rationel mening for arbejdsgiveren, men det er sådan set ligegyldigt, om det er fagforeningen, der stiller kravet, eller om den individuelle medarbejder truer med at søge andet arbejde (hos en konkurrent).
Du kan jo prøve at forestille dig, hvad der ville ske, hvis en lov fastsatte, at alle mennesker skulle have mindst 1000 kroner i timen. Ville det betyde, at alle mennesker nu fik en høj løn? Nej, det ville betyde, at de fleste virksomheder gik fallit, fordi det ikke ville kunne betale sig for dem, at have folk ansat. Så det er konkurrencen, ikke loven eller fagforeningen, der er arbejderens bedste ven.
Offentligt ansatte har meget stærke fagforeninger. Det hjælper bare ingenting på deres lønniveau, der sakker længere og længere bagud i forhold til de private. Hvorfor? Fordi de kun har én arbejdsgiver og ikke kan gå andre steder hen. Sygepljersker og skolelæreres løn er fx latterligt lav i Danmark sammenlignet med lande, hvor der er flere arbejdsgivere.
Det er i øvrigt virkelig sjovt, at du sammenligner fagforeninger med “andre statslige” tiltag. Fagforeninger er ikke statslige organisationer! Selvom de fleste danskere sikkert har svært ved at se forskellen, så meget som fagbevægelsen har haft indflydelse på opbygningen af velfærdsstaten.
Men selvfølgelig kan fagforeningers aktioner og krav spille en rolle, fx skabe arbejdsløshed for de (uorganiserede) der ikke kan opfylde mindstelønskravene eller lignende. Fagforeningernes betydning er bare vildt overdrevet og forkert forstået.
Det skal for en god orden siges, at jeg ikke har noget imod fagforeninger som sådan. Jeg tror de kan udfylde en nyttig rolle ved at skabe netværk omkring en faglig funktion, og kan også bidrage med mange nyttige tjenester, alt fra juridisk bistand til sommerhusudlejning. Hvis man føler, at man får noget nyttigt ud af sit medlemsskab er det jo bare fint. Personligt følte jeg, at min fagforening direkte modarbejdede mine faglige interesser, men det er jo ikke sikkert at alle har det sådan. Grundlæggende er alle frivilige fællesskaber en fin ting, og finder man glæde i en fagforening, er det jo bare dejligt.
Der er imidlertid to ting, jeg ikke bryder mig om ved fagforeninger i dagens Danmark: 1) At de altid vil tage æren for landets velstand, når æren retteligt tilkommer den enkelte arbejder og kapitalist, 2) At der gælder særlige juridiske regler for fagforeninger i konfliktsammenhæng, hvor man fx ser gennem fingre med ødelæggelser, blokader og chikane, som almindelige mennesker aldrig ville slippe af sted med. Men igen - ligesom med Ungdomshuset - hvis bare man har de rette politiske forbindelser er det helt ok at bruge vold.
Hvis du regner dig selv for en haj til at knække koder, så er her en stor udfordring: Ingen har endnu knækket koderne i det mystiske Voynich manuskript, selvom det er mange hundrede år gammelt. Enten er det et svindelnummer, der strækker sig over 234 sider, eller også er det skrevet med et viden om koder og chiffrering, der tangerer den computerteknologi vi bruger i dag.
Én ting er sikkert, hvis du kan knække koden, bliver du en berømt mand (m/k) i kode-kredse - og får måske hidtil hemmeligholdt viden om alkymi, astrologi, og hvem ved, måske også frimurerne!
Dansk info her.

En anbefaling: Den tyske film De andres liv er alle pengene værd. Årets bedste film efter min mening. Utroligt at vi havde et så forfærdeligt diktatur så tæt på os i så mange år - nærmest uden vi tog notits af det. Mere omtale hos The Drama Surgeon.
[Der er mystik med layoutet, så jeg bliver nødt til at skrive lidt mere: "De andres liv" er et nødvendigt korrektiv til den hygge-nostalgiske Good Bye, Lenin! DDRs "virkeligt eksisterende socialisme" var ikke bare en lidt fjollet og gammeldags idé, men et morderisk regime, der spærrede befolkningen inde i hvad der reelt var én stor slavelejr, med et menneskelotteri, hvor den højeste præmie var at blive slavepisker - medlem af centralkomiteen eller Stasi-agent. Et helt igennem menneskeligt korrumperende system, men ikke desto mindre bestående af mennesker, hvilket skildres fremragende i både "Good Bye, Lenin!" og "De andres liv".]
P.S. Dette er post nummer 100 på Mandagsbloggen!
Hvordan har mellemøstens historie formet sig? Hvem har regeret hvor og hvornår?
Hvis du ikke lige har styr på Kalifatets udbredelse og det Persiske imperie er der hjælp at hente her i denne pædagogiske animation.
Et uvurderligt site for fans af de romerske legioner, og alt andet der hører den antikke periode til: Livius. Fundet hos Mr. Andersson. (Der for øvrigt skriver at han ‘insisterer på idyl’. Har han lyttet til Olesen-Olesen?).