Sætningen om uendeligt mange aber

En forbløffende grundig wikipedia-gennemgang af dette gamle filosofiske paradoks: At hvis uendeligt mange aber i uendeligt lang tid skriver på skrivemaskine, vil en af dem før eller siden skrive Shakespeares samlede værker.

Sådan burde alle wiki-artikler være!

En gammel tråd

Jeg faldt over denne tråd, som jeg (Morten Wittrock) skrev i for et par år siden. Bloggens indehaver, Sidsel, er skeptisk overfor alternativ behandling og har bl.a. blogget om afsløringer af nogle yderst suspekte aktører indenfor det område. Det konkrete indlæg handler om akupunktur og kommentartråden udvikler sig til en debat om hvorvidt den kinesiske medicins akupunkturmodel kan afvises med udgangspunkt i vestlig naturvidenskab (bemærk, at sorteringen af indlæggene ikke er fuldstændig kronologisk, hvilket kan være forvirrende).

Når jeg genlæser den i dag, sidder jeg med en fornemmelse af, at min opponent antager, at jeg selv spår i kaffegrums og leder efter jordstråler med birkekviste. Det kan jeg godt trække lidt på smilebåndet af nu Det skal dog nok ses i den kontekst, at Sidsel tidligere har været i en række ophedede diskussioner med tilhængere af mere eller mindre tvivlsomme alternative behandlere, hvorfor hun kan tilgives for at antage, at en vedholdende debattør har en lignende dagsorden (hvis hun altså antog det, det skal jeg ikke endeligt kunne sige).

Under alle omstændigheder indeholder tråden nogle gode indlæg om særligt sondringen mellem en model (eks. vestlig medicin, kinesisk medicin) og dét, der modelleres. Når debatten ikke rigtigt når nogle steder, er det nok fordi jeg (og min gamle ven og kollega Søren Bak) kommer med det udgangspunkt, at konkurrerende modeller må vurderes på forklaringsevne m.m. medens Sidsels udgangspunkt er, at den naturvidenskabelige model (i virkeligheden nok nærmere den naturvidenskabelige metode) er den endegyldige model af verden.

Konsekvenserne af Darwin

Er det bare mig, eller er der noget om det: at darwinismen (og en generel “naturalistisk” fortolkning af livet) er særligt i vælten i øjeblikket? Darwinismen har selvfølgelig sejret som videnskab for længst. Men det er som om, at den først nu er blevet almindeligt accepteret af den almindelige befolkning. Ikke siden Desmon Morris skrev “Den nøgne abe” , har jeg lagt mærke til, at der bliver talt så meget om menneskets dyriske sider. Begreber som “alpha-han” og “moderinstinkter” høres alle vejene. Eller er det bare, fordi jeg er midt i 30′erne, og at det er i denne aldersgruppe, at folk pludselig finder ud af, at livet må have en større mening end deres eget ego – og da Gud døde for 100 år siden, så er der ikke meget tilbage at vælge mellem end den videnskabelige udlægning af vores eksistens …?

Men hvad jeg har lagt endnu mere mærke til, og som er grunden til, at jeg skriver dette: at mennesket har en dyriske side, eller slet og ret ER et dyr, bliver altid udlagt som, at så er vi i virkeligheden primitive og asociale og næsten også onde (selv om det er almindeligt at mene, at dyr ikke kan være onde). Hvis vi ellers turde udtrykke vores sande indre, ville vi myrde og hore og vist nok også drikke blod ved enhver lejlighed. Ja, det bliver næsten antydet, at det ville være bedre, hvis vi faktisk efterlevede vores instinkter – i stedet for at være så tamme og hæmmede.

Men så kommer moralisten op i mig. Eller måske bare Rasmus-modsat: for det først er vi mennesker ikke “bare” primtive væsner. Vi har haft en kulturel udvikling gennem årtusinder, og at bortforklare den som mindre væsentlig er en meget grov reduktionisme; for det andet er det dyriske ikke en simpel størrelse, der automatisk medfører bestemte handlingsmønstre eller et bestemt udviklingstrin. Tværtimod: hvis mennesket er et dyr (hvad jeg i øvrigt er fuldt og fast overbevist om), så bekræfter det bare så meget mere, at der er forskel på dyr og dyr. Nogle dyr er højt udviklede og intelligente. Andre er simple og primitive. De fleste er et sted imellem. Hunde og duer og rotter kan lære. Mariehøns kan så vidt jeg ved ikke. Mennesket er det mest komplicerede dyr og har udviklet samfund, sprog og evnen til at filosofere over sig selv og livets store spørgsmål.

Fallacies

Tjek Nizkor Project’s Fallacies ud, en gennemgang af fejlslutninger i argumentationsteknik.

Så kan du skille Ad hominem fra Post Hoc Ergo Propter Hoc og genkende en stråmand når du ser ham.

Stanford Encyclopedia of Philosophy

Jeg har vist nævnt det før, men den fortjener også omtale her på bloggen:

Stanford Encyclopedia of Philosophy er en sjælden guldgrube på nettet og et forbillede for andre videnskabelige institutter.