Attack of the Mutant Camels

Vi har altid grinet lidt ad denne klassiker med dets kæmpe-kameler. Men nu viser det sig, at der er en kerne af sandhed bag spillet: http://politiken.dk/videnskab/article183973.ece

Og hvem ved? Måske er det i virkeligheden kæmpe-kamelerne, der står bag pyramiderne? Og måske har de virkelig brugt dem som affyrringsramper, da de tog ud for at terrorisere andre planeter?

Konsekvenserne af Darwin

Er det bare mig, eller er der noget om det: at darwinismen (og en generel “naturalistisk” fortolkning af livet) er særligt i vælten i øjeblikket? Darwinismen har selvfølgelig sejret som videnskab for længst. Men det er som om, at den først nu er blevet almindeligt accepteret af den almindelige befolkning. Ikke siden Desmon Morris skrev “Den nøgne abe” , har jeg lagt mærke til, at der bliver talt så meget om menneskets dyriske sider. Begreber som “alpha-han” og “moderinstinkter” høres alle vejene. Eller er det bare, fordi jeg er midt i 30′erne, og at det er i denne aldersgruppe, at folk pludselig finder ud af, at livet må have en større mening end deres eget ego - og da Gud døde for 100 år siden, så er der ikke meget tilbage at vælge mellem end den videnskabelige udlægning af vores eksistens …?

Men hvad jeg har lagt endnu mere mærke til, og som er grunden til, at jeg skriver dette: at mennesket har en dyriske side, eller slet og ret ER et dyr, bliver altid udlagt som, at så er vi i virkeligheden primitive og asociale og næsten også onde (selv om det er almindeligt at mene, at dyr ikke kan være onde). Hvis vi ellers turde udtrykke vores sande indre, ville vi myrde og hore og vist nok også drikke blod ved enhver lejlighed. Ja, det bliver næsten antydet, at det ville være bedre, hvis vi faktisk efterlevede vores instinkter - i stedet for at være så tamme og hæmmede.

Men så kommer moralisten op i mig. Eller måske bare Rasmus-modsat: for det først er vi mennesker ikke “bare” primtive væsner. Vi har haft en kulturel udvikling gennem årtusinder, og at bortforklare den som mindre væsentlig er en meget grov reduktionisme; for det andet er det dyriske ikke en simpel størrelse, der automatisk medfører bestemte handlingsmønstre eller et bestemt udviklingstrin. Tværtimod: hvis mennesket er et dyr (hvad jeg i øvrigt er fuldt og fast overbevist om), så bekræfter det bare så meget mere, at der er forskel på dyr og dyr. Nogle dyr er højt udviklede og intelligente. Andre er simple og primitive. De fleste er et sted imellem. Hunde og duer og rotter kan lære. Mariehøns kan så vidt jeg ved ikke. Mennesket er det mest komplicerede dyr og har udviklet samfund, sprog og evnen til at filosofere over sig selv og livets store spørgsmål.