aid4education.org

Nu er jeg næsten lidt ærgerlig over, at Gentlemanden kom før mig med sin i øvrigt glimrende postering Nødhjælp 2.0. Jeg vil nemlig godt bruge lejligheden til at reklamere for et lignende projekt, der står mig ganske nær, nemlig aid4education.org. Jeg har hjulpet de to søstre bag projektet med at lave deres site, og jeg vil gerne citere pressemeddelelsen her i dens helhed. Og i øvrigt opfordre jer alle til at give et bidrag, hvis I har lyst til at støtte en værdig sag, der for en gangs skyld ikke smider gode penge efter dårlige, men giver målrettet og kontrolleret støtte til mennesker med et potentiale, så de i det lange løb kan gøre en forskel. Her er hvad søstrene selv skriver:

TO SØSTRE LANCERER FOND FOR UNGE GHANESERE

Aid4education.org er en ny internetbaseret fond, der sponsorerer videregående uddannelser for fattige unge i Mamobi, Ghana. Fonden forsøger herved at bidrage til udviklingen af et af de fattigste områder i Ghanas hovedstad Accra.

Initiativtagerne bag Aid4education.org er Isabella Kyle og Caroline Nellemann, to søstre bosat i henholdsvis New York og København. Isabella og Caroline fik ideen til fonden, da de i juli 2005 filmede den prisbelønnede dokumentar “Survivor in the Zongo” for Danida i Ghana.

Gennem samtaler med Mamobis unge hørte søstrene om problemerne forbundet med at forbedre levestandarden i det lille lokalsamfund. Mamobi er et område uden rindende vand og sanitære forhold. Hver dag er en kamp for at sikre de basale nødvendigheder, og indbyggerne har derfor hverken tid eller midler til at gå i skole. Uden en uddannelse er udsigten til et bedre liv meget begrænset.

Aid4education.org giver motiverede unge i Mamobi muligheden for en bedre fremtid ved at sponsorere deres uddannelse. De langsigtede mål er at gøre en væsentlig forskel i nogle få individers liv og derved påvirke et helt lokalsamfund positivt.

Vi har brug for din hjælp til at projektet lykkes. Alle donationer - store som små - kan foretages gennem www.aid4education.org, og går ubeskåret til de unge ghaneseres uddannelse. Fonden fungerer udelukkende på frivillig basis.

Send gerne denne meddelelse videre til andre interesserede, så netværket kan udvides, og flere unge kan få muligheden for at uddanne sig.

Yderligere information kan findes på hjemmesiden www.aid4education.org.

Godt nytår!

På vegne af mandagsdrengene vil jeg hermed ønske os selv og alle vores læsere et (lettere forsinket) godt nytår! Jeg ser frem til de mange interessante og sjove indlæg her på bloggen, som 2007 vil bringe.

Min oplevelse af World of Warcraft

Nu hvor World of Warcraft-feberen har ramt i hvert fald dele af mandagsdrengene, må vi da have i hvert fald ét indlæg her på bloggen. Dette indlæg handler om min oplevelse af WoW efter få dages (meget intenst) spilleri. Først lidt baggrund: jeg kender en del, som har spillet MMO (massive multiplayer online) rigtig meget, og jeg har før været lokket til at prøve - altid med det resultat, at jeg hurtigt sprang fra, fordi det var for kedeligt, besværligt og ja, bare dårligt lavet. Jeg prøvede f.eks. EverQuest en uge, men blev træt af ikke at have noget mål med, hvad jeg skulle gøre, at alting var for indspist, og at de fleste medspillere var 20+ levels højere end mig. Jeg spillede også et eller andet sci-fi på et tidspunkt, men det kørte så forfærdeligt dårligt, at det var helt umuligt at spille.

Med WoW har Blizzard imidlertid gjort MMO så nemt og sjovt at gå til, at jeg hurtigt er blevet fanget. Alting fungerer nemlig uden problemer: bruger-interfacet er ligetil og logisk (med fine tips, når man støder på nye koncepter), forbindelse og grafik kører som en drøm (næsten), og alt hvad der i tidligere MMO’er krævede uskrevne regler og masser af kommunikation mellem spillerne, er nu indbygget legende let som en del af mekanikken. Man kan stort set ikke gør noget galt (er min erfaring indtil videre). Ikke mindst det nye quest-koncept er en killer-feature, som gør, at man bare sætter sig ned og spiller - nøjagtigt som med andre offline spil. Uden det ville jeg have droppet fra meget hurtigt. Så stort bifald til Blizzard for endnu engang at sætte standarden for, hvordan man laver gode spil!

Men midt i bifaldet er jeg dog samtidig skuffet over, at Blizzard ikke har været lidt mere ambitiøse, som de har været med deres andre spil - ikke mindst Warcraft III, som WoW netop er baseret på. Blizzard har udelukkende satset på det sikre: at lave et nyt EverQuest, bare lækrere og nemmere for casual gamers - og derudover ændre så lidt som muligt på MMO-konceptet. Forretningsmæssigt har det været klogt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor dyrt det har været at lave, bare som det er nu. Og med al respekt: MMO- og rollespillere er nok i den mere konservative ende af skalaen og skal for guds skyld ikke udfordres for meget på gameplayet.

Men hvorfor spiller f.eks. Undead (som jeg har spillet mest) præcis på samme måde som Orcs? Og Orcs som Trolls? Hvorfor er der de samme klasser, items, monstre, kroer og butikker alle steder? Ikke nok med at det reducerer spil-variationen betydeligt, det er også fuldstændigt ulogisk, at f.eks. de døde kan dø. Racer og verdener og alt det lækre grafik er desværre ikke andet end fin indpakning, og alt i alt kan man kun spille én ting: menneske-agtig helt, der skal ud og baske monstre. Og her kunne jeg godt have tænkt mig, at Blizzard havde været mere banebrydende.

Bemærk: Denne artikel er IKKE skrevet af Klabautermanden, men af Abekongen.

Hvem er mandagsdrengene?

Vi er dem, der står bag denne blog. Der er os, der skriver indlæg, redigerer, editerer, godkender, kommenterer og debatterer. Vi er:

Klabautermanden, Abekongen, PBT, Smarallen, Stærkodder, Haue og Gentlemanden.
Alle andre er velkomne til at deltage i debatten med yderligere kommentarer.