maj 14, 2007
I forlængelse af en tidligere post om de gode gamle Amiga scene dage er jeg faldet over et fantastisk site, www.flashtro.com, hvor en indsjæl har genskabt en masse (over 400!) gamle crack- og trainer introer. Hvis man er bare det mindste nostalgisk over de tider, er der timers underholdning derinde.
Oven i hatten tæller sitet en del prominente scenefolk, mange crackere og organisere fra de store crackergrupper, mellem deres medlemmer, så der er en hel del scenehistorie at finde i de forskellige kommentarspor.
Og ja, der er sørme også konverteret et (dog ret simpelt) intro, lavet af Newton!
UPDATE: Der er faktisk nogen der har skrevet en bog om demoscenen! Den skal jeg da have fat i 
1 kommentar |
16bit, Amiga, Links, Nostalgi |
Permalink
Skrevet af Whiteberg
december 25, 2006
Soulmusikkens absolutte superstar, The Hardest Working Man in Show Business, mr. Please Please Himself, mr. Dynamite, er død, 73 år gammel.
Jeg vil slet ikke begynde at opremse mandens meritter. Han var en af de største soulmusikere overhovedet, og har beriget verden med et utal af superfede numre, samt bidraget med timevis af samples på 100vis af hiphop plader (scroll ca. halvvejs ned af siden.).
Han vil blive savnet.
3 kommentarer |
Kreativitet, Mennesker, Musik, Nostalgi, Nyheder, Underholdning |
Permalink
Skrevet af Whiteberg
november 29, 2006

Jeg faldt lige over Ronald Reagans verdenskort. Sjovt nok så jeg i går et afsnit af DR2’s serie om den kolde krig, der netop omhandlede de første famlende forsøg på at skabe en dialog mellem USA og USSR, deriblandt det berømte Reykjavik topmøde mellem Reagan og Gorbachov, hvor verden var meget tæt på at opnå en nedrustningsaftale der ville begrænse hver bloks atomarsenal til 100 raketter.
Historien kendte jeg, men det var ret mærkeligt at genopdage de følelser jeg havde den gang i 1986. Jeg tror aldrig jeg har være decideret bange for en atomkrig på den måde at jeg ikke kunne sove om natten og den slags, men fornemmelse af store kræfter der kæmpede og tanken om Sovjet som et stort, ondt og mærkeligt land der kunne finde på hvad som helst, var der.
Det er en mærkelig fornemmelse at se en tid man selv voksede op i behandlet som en historisk periode, men det er nok prisen man betaler for at blive ældre.
Det virkede meget anakronistisk at høre om Pershing missiler og SDI og Juri Andropov. På en gang en del af ens opvækst og på den anden side meget langt væk i forhold til internet, Al-queda og Kinas voksende økonomi.
Når man tænker på det ikke er mere end 20 år siden bliver man helt svimmel. Eller også er det bare alderen der trykker.
4 kommentarer |
Den kolde krig, Nostalgi, Politik, Samfundet, Verdenssituationen |
Permalink
Skrevet af Whiteberg
oktober 10, 2006

Vi har altid grinet lidt ad denne klassiker med dets kæmpe-kameler. Men nu viser det sig, at der er en kerne af sandhed bag spillet: http://politiken.dk/videnskab/article183973.ece
Og hvem ved? Måske er det i virkeligheden kæmpe-kamelerne, der står bag pyramiderne? Og måske har de virkelig brugt dem som affyrringsramper, da de tog ud for at terrorisere andre planeter?
2 kommentarer |
Arkæologi, Darwinisme, Nostalgi, Rummet, Spil |
Permalink
Skrevet af Whiteberg
september 26, 2006
Meget apropos min Newton post faldt jeg lige over en omtale af denne bog. Den beskriver faktisk den periode jeg taler om, og fascinationen af BBS’er, warez, crackere, trainers osv.
Fokuset her er c64 og IBM PC scenen, hvor jeg primært slog mig løs på Amigaen, men strukturerne er ens.
7 kommentarer |
Bøger, IT, Nostalgi |
Permalink
Skrevet af Whiteberg
september 22, 2006

Da vi nu er ved at snakke om computermusik osv., så vil jeg vil jeg lige hive dette frem af skuffen. Et arkiv over Amiga demoer fra dengang Gentlemanden sad og programmerede 68000 maskinkode.
Faktisk er her en (ikke komplet) liste over de Amigademoer og introer jeg selv har lavet, dengang verden kendte mig som Newton of Rebels! (dem med et lille billedikon ved har screenshots).
Det varmer mit gamle hjerte at der er folk ude på nettet der har katalogiseret hele den scene.
Greetings to all friends and contacts…..
13 kommentarer |
16bit, Amiga, IT, Links, Nostalgi |
Permalink
Skrevet af Whiteberg
september 20, 2006

Nogle gange krydser de kulturelle spor hinanden på sære måder.
Jeg sad og googlede lidt efter Trevor Horn, inspireret af PBT’s Frankie Goes to Hollywood post, og opdagede han engang har været en del af gruppen Yes, hvis covere blev lavet af kunstneren Roger Dean. Ham har jeg i mange år beundret, primært fordi han også lavede covers og logoer til spilproducenten Psygnosis‘ spil, som f.eks Barbarian osv.
Ren nostalgi, og nogle rigtig flotte billeder.
6 kommentarer |
Kunst, Nostalgi, Spil |
Permalink
Skrevet af Whiteberg