Lige et hurtigt link til en meget spændende og tankeprovokerende artikel fra Esquire magazine, Greetings from Idiot America.
Artiklen beskriver et fænomen der heller ikke er helt ukendt i Danmark. Det forhold at selve det at være uddannet og intelligent er belastende i sig selv. Det er automatisk suspekt og elitært hvis man rent faktisk ved noget om et emne, i forhold til at reagere følelsesmæssig på det.
Folk har nemmere ved at identificere sig med en person der reagerer som dem selv, end en der reagerer baseret på viden. Case in point i artiklen er intelligent design, der på trods af ikke at have en snert af videnskab over sig er blevet lanceret som en konkurrerende teori til evolutionslæren. Enhver der ved en smule om videnskabelig metode må forkaste ID, ikke nødvendigvis på grund af postulatet at Gud har skabt verden, men simpelthen fordi det ikke er videnskab. Derfor kan det ikke ikke indgå i en videnskabelig debat.
Det er tydeligt at mange mennesker ikke forstår denne distinktion, eller ikke anerkender at den videnskabelige metode må være grundlaget for diskutere verden omkring os på en meningsfuld måde. Det er nemmere at reagere instinktivt end at følge, eller endda udvikle, en videnskabelig argumntationsrække.
Denne manglende basale forståelse for hvad videnskabelig metode er, åbner for et helt felt af medier og mediepersonligheder, der i kraft af at kunne kommunikere til mange mennesker får en sandhedsværdi, fordi det de siger ‘føles’ rigtigt, ikke fordi de rent faktisk har nogen forudsætninger for at vide noget om et givent emne.
Det er en interessant pointe i forbindelse med regeringens opgør med ‘ekspertvældet’ herhjemme. Man skal selvfølgelig stille spørgsmålstegn ved autoriteter, men man bliver nødt til at sætte sig ind i emnet hvis man skal sætte de rigtige spørgsmålstegn.
Hot damn, så er løsningen til alle bløddyrene her! Speak4you.dk tilbyder at overbringe det svære budskab for dig:
- DET ER SLUT …Det er aldrig rart at slå op, hvis man ikke lige er enige om det. Lad SPEAK4YOU.dk gøre det for dig – så det forstås, men på en måde, du kan være bekendt, så I begge kan komme videre med jeres liv.
Og når du er vel ude af forholdet men stadig gode venner, hun respekterer nemlig den topprofessionelle måde du greb bruddet an på, så kan du få brug for speak4you igen:
- SKAL DET VÆRE OS…Hvem kan modstå et dejligt kærestebrev? Hvis du skal gøre indtryk på en bestemt person, så lad SPEAK4YOU.dk være med til, at indlede det for dig, resten er helt op til dig selv..
I går trak Klaus Riskjær Petersen som bekendt “gå direkte i fængsel”-kortet. Ifølge Politiken udtalte han i den forbindelse disse bevingede ord:
Nej, jeg er sgu ikke mentalt forberedt på at skulle i fængsel. Jeg skulle have været til Puff Daddy-fest i aften. Jeg har ikke lige forberedt ham på, at jeg skulle i spjældet i stedet for.
Er manden et eksempel på god gammeldags megalomani? Eller har han bare læst én bog for meget af Anthony Robbins?
Soulmusikkens absolutte superstar, The Hardest Working Man in Show Business, mr. Please Please Himself, mr. Dynamite, er død, 73 år gammel.
Jeg vil slet ikke begynde at opremse mandens meritter. Han var en af de største soulmusikere overhovedet, og har beriget verden med et utal af superfede numre, samt bidraget med timevis af samples på 100vis af hiphop plader (scroll ca. halvvejs ned af siden.).
Hvorfor er meterpizzaen kun en halv meter lang? Hvorfor kan min ven bedre lide sin mobiltelefon end han kan lide mig? Hvorfor lugter sporvogn 3 altid af pis? Det er kun i Finland, man laver et korværk ud af dagligdagens brok, men så gør man det til gengæld også med manér. God fornøjelse med Helsinki Complaints Choir. Tak til CN.
Jeg fandt tilfældigvis en rigtig MBTI-test på nettet. Oven i købet på dansk!
Ifølge denne test hælder jeg ligesom den tidligere på arbejdet en smule til introvert. Men jeg er stadig usikker. Jeg synes mest, at jeg er begge dele!
Jeg så Broken Flowers for anden gang i går, og det gik op for mig, at det er en af de bedste af nye film, jeg har set længe. Jeg er vild med filmens temaer (Don Juan og tidens gang (som i øvrigt er to modsætninger, for Don Juan er netop en, der ikke udvikler sig eller bliver ældre)) og jeg er vild med Jim Jarmushs filmsprog – som netop er film og ikke bare en opsætning af en historie på lærredet. Men allerbedst er Jarmushs helt bevidste forførelse af tilskueren: med alt for tydelige symboler og tilfældigheder, som vi skal tro ikke er tilfældigheder, bliver vi ligesom hovedpersonen lokket ind i en historie, som ikke rigtig er der. Og det viser sig, at det handler om noget helt andet.
Derudover er Bill Murray selvfølgelig en super fed skuespiller. Hans rolle passer perfekt til hans tidligere roller som ubekymret charmør (f.eks. i Ghost Busters).
EDIT (Gentlemanden): Man kan ikke linke direkte til IMDB’s billeder, så jeg har rettet det til et andet.
Er det bare mig, eller er der noget om det: at darwinismen (og en generel “naturalistisk” fortolkning af livet) er særligt i vælten i øjeblikket? Darwinismen har selvfølgelig sejret som videnskab for længst. Men det er som om, at den først nu er blevet almindeligt accepteret af den almindelige befolkning. Ikke siden Desmon Morris skrev “Den nøgne abe” , har jeg lagt mærke til, at der bliver talt så meget om menneskets dyriske sider. Begreber som “alpha-han” og “moderinstinkter” høres alle vejene. Eller er det bare, fordi jeg er midt i 30′erne, og at det er i denne aldersgruppe, at folk pludselig finder ud af, at livet må have en større mening end deres eget ego – og da Gud døde for 100 år siden, så er der ikke meget tilbage at vælge mellem end den videnskabelige udlægning af vores eksistens …?
Men hvad jeg har lagt endnu mere mærke til, og som er grunden til, at jeg skriver dette: at mennesket har en dyriske side, eller slet og ret ER et dyr, bliver altid udlagt som, at så er vi i virkeligheden primitive og asociale og næsten også onde (selv om det er almindeligt at mene, at dyr ikke kan være onde). Hvis vi ellers turde udtrykke vores sande indre, ville vi myrde og hore og vist nok også drikke blod ved enhver lejlighed. Ja, det bliver næsten antydet, at det ville være bedre, hvis vi faktisk efterlevede vores instinkter – i stedet for at være så tamme og hæmmede.
Men så kommer moralisten op i mig. Eller måske bare Rasmus-modsat: for det først er vi mennesker ikke “bare” primtive væsner. Vi har haft en kulturel udvikling gennem årtusinder, og at bortforklare den som mindre væsentlig er en meget grov reduktionisme; for det andet er det dyriske ikke en simpel størrelse, der automatisk medfører bestemte handlingsmønstre eller et bestemt udviklingstrin. Tværtimod: hvis mennesket er et dyr (hvad jeg i øvrigt er fuldt og fast overbevist om), så bekræfter det bare så meget mere, at der er forskel på dyr og dyr. Nogle dyr er højt udviklede og intelligente. Andre er simple og primitive. De fleste er et sted imellem. Hunde og duer og rotter kan lære. Mariehøns kan så vidt jeg ved ikke. Mennesket er det mest komplicerede dyr og har udviklet samfund, sprog og evnen til at filosofere over sig selv og livets store spørgsmål.
I forlængelse af indlægget om personlighedstyper, er det også interessant at se på de velkendte farvesegmenter, som bruges i kommunikationsbranchen. Normalt er der 4, men jeg fandt en fin artikel om emnet, som inkluderer en femte: de grå. De 5 farver er således:
Skrevet af Gentlemanden 
Skrevet af Klabautermanden 
Skrevet af Gentlemanden 
