
Fra WowBash.
Kom med på Shredding-bølgen nu! Det nyeste shredding klip er med Joe Satriani:
Hvad er shredding? Læs mere om den gale finne StSanders og hans shreddingkoncept her.
Lige et hurtigt link til en meget spændende og tankeprovokerende artikel fra Esquire magazine, Greetings from Idiot America.
Artiklen beskriver et fænomen der heller ikke er helt ukendt i Danmark. Det forhold at selve det at være uddannet og intelligent er belastende i sig selv. Det er automatisk suspekt og elitært hvis man rent faktisk ved noget om et emne, i forhold til at reagere følelsesmæssig på det.
Folk har nemmere ved at identificere sig med en person der reagerer som dem selv, end en der reagerer baseret på viden. Case in point i artiklen er intelligent design, der på trods af ikke at have en snert af videnskab over sig er blevet lanceret som en konkurrerende teori til evolutionslæren. Enhver der ved en smule om videnskabelig metode må forkaste ID, ikke nødvendigvis på grund af postulatet at Gud har skabt verden, men simpelthen fordi det ikke er videnskab. Derfor kan det ikke ikke indgå i en videnskabelig debat.
Det er tydeligt at mange mennesker ikke forstår denne distinktion, eller ikke anerkender at den videnskabelige metode må være grundlaget for diskutere verden omkring os på en meningsfuld måde. Det er nemmere at reagere instinktivt end at følge, eller endda udvikle, en videnskabelig argumntationsrække.
Denne manglende basale forståelse for hvad videnskabelig metode er, åbner for et helt felt af medier og mediepersonligheder, der i kraft af at kunne kommunikere til mange mennesker får en sandhedsværdi, fordi det de siger ‘føles’ rigtigt, ikke fordi de rent faktisk har nogen forudsætninger for at vide noget om et givent emne.
Det er en interessant pointe i forbindelse med regeringens opgør med ‘ekspertvældet’ herhjemme. Man skal selvfølgelig stille spørgsmålstegn ved autoriteter, men man bliver nødt til at sætte sig ind i emnet hvis man skal sætte de rigtige spørgsmålstegn.
Jeg har fået en email fra Tim Westergren, grundlæggeren af den populære Pandora internet-radio. Tilsyneladende bliver royalty-betalingerne for internetradio nu sat voldsomt op til over fire gange af hvad sattelitradio betaler. Jeg kender ikke sagen nærmere, men det lyder urimeligt og bringer sjove projekter som Pandora og last.fm i farezonen. Tjeck brevet her, hvis linket virker.
Dette er et oplæg til en fast postering her på bloggen. Find to nyhedsmedier og sammenlign, hvad de skriver lige nu. Her er gælder det internet-versionerne af Politikens og JyllandsPostens forsider:
Jeg kan godt lide, at Politiken får en 17-årig, der har spillet på Ungdomshuset natten før rydningen, til at blive “musiker”. Det er ikke forkert, men dog en noget tendensiøs benævnelse.
Lav din egen vælgerundersøgelse, spørgeskema eller læsersegmentering på undersøgelsesaben. Smart!

Som et sjovt eksperiment bringer Jyllands-Posten Peter Madsens nye Valhalla-tegneserie “Muren” som flash-animeret føljeton. En ny side hver fredag. Animationen prøver at følge den måde man med blikretningen læser en tegneserie: først et overblik, så zoom ind fra venstre mod højre, billede for billede. Det fungerer faktisk! Klik ind på forsiden og læs med.
Med årsskiftet træder den nye licenslov i kraft. Desværre er der ikke så meget nyt, andet end at det forældede og bureaukratiske system nu også gælder teknologier som internettet og mobiltelefoner. Det forbliver en gåde, hvorfor DR har ret til at opkræve en særlig afgift fra i praksis alle danskere, og at dette skal gøres gennem et omstændigt system uden om skattemyndighederne, som laver nøjagtigt det samme arbejde og indkræver nøjagtigt den samme slags afgifter.
Politiken henledte mig til denne lille FAQ på kulturministeriets hjemmeside. Det er absurd, at de kritiske spørgsmål bliver afvist med svar om, at det jo bare er, som det hele tiden har været.