Mmmmmm, fast food

april 30, 2007

Fast Food: Ads vs. Reality er en billedserie, der sammenligner reklamebilleder af fast food med billeder af det faktiske produkt. Spørgsmålet er, kan DU afgøre hvad, der er virkelighed og hvad, der er fiktion??? I samme åndedrag er det næsten påkrævet at linke til en gammel men stadig uovertruffen anmeldelse af Hungry Man All Day Breakfast, et absurd morgenmadsprodukt. I know what I like, and I like a lot of it.

The next food we’re going to take a look at was my favorite of the bunch. Sausage has a new face, and it’s not unlike the current face of what dogs leave on your front lawn.

Bøvs.


Slut med at købe økologisk fra den lokale bondemand

december 28, 2006

Vi er de sidste 10+ år blevet opdraget med, at det er god stil at købe økologisk fra den lokale, eller i hvert fald danske bondemand. På den måde er vi med til at redde miljøet, både fra sprøjtemidler og co2 fra lang transport. Hvis man ser sagen fra en global vinkel, ser det imidlertid helt anderledes ud. Som sædvanlig er det The Economist, der tager bladet fra munden og provokerer med forside-teksten “Good Food? Why ethical shopping harms the world”, og i den bagvedliggende artikel fremføres følgende argumenter mod økologiske fødevarer:

1. Økologisk produktion er mindre effektiv end konventionel, hvorfor den kræver et større areal. Det er måske ikke så stort et problem i Europa og USA, hvor vi har rigeligt med fødevarer, men globalt set betyder økologisk produktion, at mere og mere uopdyrket land, dvs. vild natur, skove osv., må omdannes til marker – og marker er ret beset et meget større overgreb mod miljøet end sprøjtemidler.

2. Lokal produktion kræver faktisk mere transport, fordi der (ifølge undersøgelser) sammenlagt bruges mere energi på de lokale veje, end der bruges på at sejle den halve klode rundt.

Derudover argumenteres der for, hvordan støtte til landmænd i både EU og USA, men også i ulandene, i høj grad er med til at skade ulandene. I stedet skal der (selvfølgelig) frihandel til at gøre forholdene bedre for alle på længere sigt. Hvis ulandene får lov til at konkurrere på de vestlige markeder på lige vilkår, vil de få mulighed for at afsætte deres varer på en langt mere bæredygtigt måde, som igen vil sætte gang i de landes lokale økonomier – noget de har hårdt brug for.

Hvis man ikke har adgang til The Economist, eller ikke har lyst til at læse bladets liberale og måske heller ikke allermest letlæste artikler, har Politiken en udmærket kronik, som netop tager udgangspunkt i The Economist. Den kan også anbefales dem, der allerede har læst forlæget – der er meget ekstra information at hente.


Restaurationen

oktober 7, 2006

For at fejre at fru Gentlemanden har fået job, indtog ‘the Gentlemens’ den fornemme, og af Michelinguiden berømmede, restaurant Restaurationen i indre by.

Restaurationen ejes og drives af mesterkokken Bo Jacobsen, der også står i køkkenet.
Lokalet er diskret luksuriøst. personalet professionelt til fingerspidserne, og maden er noget af det bedste jeg nogensiden har fået.

Vi startede med et glas champagne til at ledsage de diminutive, men meget lækre aperitifer.

Til forret fik vi makrel i tomat med mayonaise. På papiret ikke så ophidsende, men når makrellen er hjemmerøget, tomaten en reduktion af friske tomater og mayonaisen hjemmerørt, så overgiver man sig. Til makrellen fik vi en meget lækker Rhône hvidvin.

Med smagløgene vakt gik vi videre til en klar Hummerbuillon med hummer smør og en fantastisk hummer og gedde pølse.
En klar og utrolig intens buillion der virkelig lod smagen af skaldyr skinne igennem. Meget lækker.
Suppen blev ledsaget af en rigtig god amerikansk Chardonnay fra Napa Valley.

Gennem hele aftene gjorde tjenernes rolige overblik at man hverken ventede på maden eller havde dem hængende over sig med næste ret, før man havde fået tygget af munden og ved hver servering blev både maden og vinen præsenteret.

Den tredie ret viste sig at være Gentlemanden helt store favorit af flere årsager.
Et stykke pigvar med skovsvampe og polenta i rødvinssauce, og dertil en rødvin på Pinot Noir fra Sancerre.
Typisk ville man servere fisk med let garniture og hvidvin, men her havde man klassisk ‘rødt køds’ tilbehør og rødvin til.
Som altid er djævelen i detaljen; rødvinssaucen var lavet på fiskefond, og vinen var en helt speciel rødvin fra et typisk hvisvins distrikt, med en ‘næse’ som denne gentleman aldrig havde oplevet lignende. Den bad simpelthen om at blive serveret til fisk.
Det gik op i en højere enhed og det er sådanne retter der virkelig skiller mesterkokkene fra bukkene.

Ovenpå denne sublime oplevelse måtte det være svært at komme igen. Hovedretten kom på bordet; Brisler med morkler, grillet kalvenyre med stuvede sølvbeder og et helt fantastisk stykke kalveryg. Til, en italiansk Barolo, kongen blandt italianske rødvine.
Her var det overraskende nok kalvenyre der løb med opmærksomheden. En helt utrolig intens smag og en imponerende, og meget velsmagende, fedtkant. Sådan skal det bare gøres.

På nuværende tidspunkt var humøret højt men desværre var maven også ved at være fuld, så selv om der blev sendt lange blikke efter en indbydende ostevogn, blev vi enige om at holde os til desserten.

Den kom da også prompte, ledsaget af en meget lækker Pommeau, en dessetvin lavet på æblecider og calvedos.
Tre små anretninger; En lille båd med æble, rosin og karamel, en æble fromage med kardemomme og gelé og til slut en æbleis i calvados.
En utrolig afstemt kombination hvor æble/rosin anretningen dog skilte sig ud. Normalt er rosiner ikke noget man hæfter sig ved, men her bidrog de i den grad til indtrykket. Meget elegant.

Således mætte og tilfredse afsluttede gentlemanden aftenen med en supergod calvados, mens fru gentlemanden gjorde sin pommeau færdig.

Gentlemanden giver 5 kokkehuer med kryds og sløjfe.