Papir storage

Det er sgu sejt! 256GB data gemt på et stykke A4 papir.

Den indiske studerene Sainul Abideen, der har opfundet systemet har også udviklet en scanner til at læse det ind igen. Til sammenligning kan man gemm 4,7GB på en DVD, der koster 100 gange så meget.

Man må gå ud fra at accesstiden på papiret er meget langsommere, men som backupmedie til erstatning for taperacks osv. virker det meget lovende

Online tekstbehandling

Hvis man ikke allerede har prøvet, kan jeg anbefale Googles online tekstbehandling. Det er langt fra på niveau med Word, men det er nemt og ligetil og ligger online. Dvs. man har sine dokumenter liggende hos Google og behøver ikke at tage backup og har dem altid med, når man er ude i verden. Hvis man er bekymret over, hvordan tekstbehandling dog kan virke i en browser, kan jeg tilføje, at Google er på forkant med den nye Ajax-teknologi, som er lidt af en revolution inden for www (se f.eks. også maps.google.com).

Parallelitetsteori

Som nogle af jer sikkert har lagt mærke til, er udviklingen af processorhastigheder til almindelige pc’er i løbet af de sidste 3-4 år så godt som stoppet op. Og det er faktisk lidt af en revolution. De foregående 30 år fulgte processorhastigheden nemlig Moores lov om en fordobling hver 18. måned – og den blev således forsøget 1 million gange(!) Men antallet af transistorer på en CPU stiger stadig. Og hvad gør man så? Ja, så øger man i stedet antallet af kerner – en krig, som Intel og AMD nu for alvor er gået ind. Til dem der ikke er inde i jargonen: kernen (eng. “core”) er den del i CPU’en, der udfører programinstruktionerne, og med indførelsen af flere kerner får man således muligheden for at køre flere programinstruktioner samtidig – dvs. i parallel.

Selv om parallelitet er en meget stærk metode til at forøge hastigheden på en computer, er det ikke noget, der kommer gratis. Kompleksiteten stiger til uanede højder, og man kan ofte risikere, at man slet ikke får de fordele, man håbede på. Ja, man kan endda være ude for, at hastigheden ligefrem falder. Man kan sammenligne det med, at man sætter mennesker til at lave en opgave, f.eks. at sortere en stak bøger alfabetisk. Hvis en enkelt person skal gøre det, går han i gang fra en ende af og kan flytte rundt på bøgerne, som det passer ham. Men hvis to personer skal gøre det? Skal de så tage halvdelen hver? Men det giver så to stakke, som bagefter skal lægges sammen. Kan de så virkelig gøre det hurtigere end den ene? Vi kan evt. ansætte en tredje person til at stå for sammenlægningen. Men hvordan undgår vi, at han bare venter på, at de to andre er færdige? osv.

Uden at gøre det til en længere artikel end nødvendigt, vil jeg præsentere jer for en interesant og overraskende lov inden for paralellitetsteori. Den hedder Amdahls lov og siger:

Hvis 1/n-del af arbejdet udføres sekventielt (dvs. ikke-parallet) – det kan være en indledende fase, hvor oplysninger indsamles, opgaver fordeles osv. – så kan paralleliten aldrig medføre en hastighedsforøgelse større end faktor n. Dvs. hvis en femtedel af opgaven ikke er parallel, så vil vi aldrig kunne gøre arbejdet mere end 5 gange hurtigere. Og det er jo forholdsvis begrænset.