Julens Dødvægt

Julens gaveræs er over os, og den fører altid til det uundgåelige ressourcespild: Gaver, som ingen rigtig ønsker sig. Ideelt set giver det frie marked en forøgelse af samfundsværdien gennem frivillige handler, men meget tyder på, at der i julen bliver indkøbt gaver, der er mindre værd for modtagerne end deres pengeværdi repræsenterer. Økonomisk set kan man kalde det for Julens dødvægt, eller forbrug, der ikke afspejler et reelt behov og fører til tab af værdi - altså en slags hærværk.

Hvad kan være grundene til Julens Dødvægt?

1) De fleste mennesker har i dagens Danmark, hvad de har brug for. Det vil sige, at når et behov opstår, har de fleste danskere som regelen selv midler til at opfylde behovet gennem forbrug. Man behøver ikke som tidligere vente til juleaften for at få de længe savnede fire alene merino. Man går bare ned i sytøjsforretningen og lægger de par hundrede kroner, det koster. Derfor er den forventede marginalnytte af endnu en forbrugsgenstand ofte til at overse, hvilket fører til, at mange mennesker ønsker sig noget, som de egentlig ikke rigtig har brug for, men som de ønsker sig simpelthen bare for at ønske sig noget. Det er jo jul, og gaver skal der gives - også selvom de ikke gør nogen gavn.

2) De fleste gavekøbere har - som de fleste danskere i det hele taget - penge nok. Den ressource de derimod mangler, er tid. Derfor bruger de færreste den nødvendige tid, der skal til for at finde en gave, der passer til modtageren. I stedet køber man noget, der koster en pris, som en julegave til en modtager i den kategori bør koste (billigt til venner, dyrt til den nære familie, hundedyrt til kærester og samleversker), uden at tænke alt for meget over modtagerens præferencer. Manglen på tid er i øvrigt også en af grundene til, at så mange unødvendige ting havner på ønskelisterne i første omgang. Et eller andet skal man jo ønske sig, men man har ikke tid til at virkelig gå sine behov igennem for at finde noget, der egentlig ville gøre en glad.

3) Ønskelister sparer tid hos gavekøberen, men forøger kun værdien af gaverne, hvis listen afspejler reelle ønsker, hvilket der ikke altid er noget der tyder på, pga tidsmanglen. Gavekort og byttemærker er tilsyneladende en smart løsning på problemet - bortset fra, at det så bliver endnu mere tydeligt, at gavegiveren har prioriteret sin egen tid frem for modtagerens glæde. Nogle tager konsekvensen og erstatter gaven med en bankoverførsel. Det forhøjer næppe glæden juleaften.

4) Jo flere gaver man skal give, jo mindre tid har man til at finde den perfekte gave. Jo mere kredsen af folk, man skal give gave til udvides, jo dårligere bliver gaverne - jo mere dødvægt har de. Gaver til fjerne familiemedlemmer, man tilfældigvis skal holde jul med det år, indeholder meget mere dødvægt end gaver til fx kæresten, som man vil bruge meget tid på - simpelthen for at bevare husfreden.

5) Julens Dødvægt i form af gaver kan opvejes af andre goder i julen. Man kan give gaver simpelthen for at give gaver, og gavegiveriet kan i sig selv medføre glæde på juleaften. Der er for mange tale om et vigtigt ritual, der sandsynligvis giver en glæde i sig selv. Ellers ville vi næppe bruge så megen tid og så mange penge på det.

6) Men at der også er andre glæder ved julen end gaverne, er jo ikke i sig selv noget argument for, at gaverne behøver at bære uovervejet dødvægt. Hvis gaverne også virkelig repræsenterede en værdi for modtageren, ville glæden jo blive endnu større.

7) Løsningen på julens dødvægt er således at bruge mere tid og færre penge på gaverne (og at holde jul med få mennesker, man har tid til at finde gaver til). Mere tid til virkelig at finde noget, som vil glæde modtageren (det kan være på ønskelisten eller ej), og færre penge til at gøre den eventuelle dødvægt mindre. Desværre har de færreste mere tid til rådighed - og den fritid vi har vil vi helst bruge på at se fjernsyn eller spille computer - så de fleste vælger i stedet den løsning, som består i at bruge endnu flere penge, ud fra den overbevisning, at hvis det er dyrt, så må det da også være noget værd for modtageren. Men det er langt fra tilfældet, og dødvægten bliver kun endnu større.
Måske skal vi tilbage til den tid, hvor julegaver var noget man lavede i sløjd eller håndarbejde, så de således afspejlede et reelt tidsforbrug, så modtagerne kunne sige de forløsende ord, der fjerner julens dødvægt: “Det er tanken der tæller”. Hermed ophæves dødvægten og gaven bliver en reel gave, der har krævet tid og indsats - og dermed kærlighed. Det kan man ikke sige om et gavekort.

Tænk jer om, når I køber julegaver, og lav dem selv, hvis I har de evner. Pas godt på jer selv og på hinanden. Glædelig jul fra Klabautermanden.

(Tak til Marginal Revolution for inspiration).

Top 10 mest usandsynlige julekalendere

1. En julekalender lavet af Poul og Nulle
2. En World of Warcraft julekalender, hvor Saint Nick er end level boss (elite).
3. En julekalender, hvor børnene finder ud af, hvor flæskestegen og juleanden kommer fra - hvorefter hele familien bliver vegetarer (far bliver først overbevist til sidst i afsnit 24)
4. Jul på Jagtvej 69: En ny aktion hver dag op til jul! (om julen bliver reddet eller ej afgøres af mandagsmødet)
5. En julekalender hvor julen ikke bliver reddet i sidste øjeblik af en lille gruppe kække, friske børn
6. En dokumentar i 24 afsnit der afslører hvordan julemandens værksted i virkeligheden er bemandet af tusindvis af børnearbejdere
7. Pulerup Snærveby: Peter Jackson er træt af at sælge ud og laver Meet the Feebles som julekalender - og den er oven i købet sjov!
8. Jul i den gode, gamle pornobiograf
9. Lille Per præsenterer: Jul i ungdomsfængslet
10. Jul i det gamle galehus