En opgave for Sherlock?

august 20, 2007

Bjørn æder mand til Øl-festival.

En idiot springer ind til bjørnene i Beograd Zoo og bliver spist. Han var muligvis fuld, eller på stoffer. Men der er et par interessante detaljer, der får amatørdetektiven i os alle til at spidse øren:

The man was found naked, with his clothes lying intact inside the cage.

(…)

Local media reported that police found several mobile phones inside the cage, as well as bricks, stones and beer cans.


Natasja R.I.P.

juni 24, 2007

Jeg så lige på netaviserne at den danske toster/rapper Natasja er død i et biluheld på Jamaica. Det er virkelig tragisk, hun var et kæmpe talent, der lavede fede ting helt tilbage til No Name Requested, som jeg husker at have set i mine tidlige teenageår inde i Huset i Rådhusstræde.

Hun har altid været en del af det danske reggaemiljø men har i de seneste år været eksponeret mere i medierne og på plader.
Bla. dukkede hun op med gæsteoptræden på Bikstok Røgsystems plade og lavede et helt fænomonalt nummer på Djosos Krosts debutplade (Cover me). I 2005 udgav hun Lp’en Release, der også indeholder nogle perler, og derudover har hun gæsteoptrådt på diverse numre, bla. BliGlads remix af Ufo og Yephats Hængekøjen, og ørehængeren Op med hovedet.
Gentlemanden kondolerer og fælder en stille tåre.

Hun blev 32 år.


Anders And på selvmordets rand?

januar 5, 2007

En begavet Anders And forfatter (som i øvrigt er Klabautermanden personligt bekendt) fik den gode idé at lade sig inspirere af Frank Capras fantastiske juleklassiker It’s A Wonderful Life til at skrive en historie om Anders And, der kunne tolkes derhen, at den ellers så livskraftige And overvejer at tage sig af dage. “Farvel gode gamle Andeby” fortvivler Hr. And, mens han går over en bro i dårligt vejr og kender man forlægget ved man, at det er her han i sidste øjeblik kontaktes af en engel (uden vinger), der skal overbevise ham om, at livet faktisk er værd at leve. Fra Politikens artikel:

Anders Ands gule andefødder har bragt ham ud på midten af en sneklædt bro, bag ham ligger Andeby, under ham den iskolde flod.

De fire fingre hviler på gelænderet, i øjenkrogen hænger en tåre, og et øjeblik kan det se ud, som om verdens mest uheldige and i ’Verdens sjoveste ugeblad’ faktisk overvejer at hoppe ud over gelænderet og gøre en ende på det hele.

’Det er herligt at leve’, hedder historien i blad nr. 52, det sidste nummer i 2006 og startskuddet på det nye år.

Den idé har givet kontroverser i tegneserieverdenen. Egmont afviser bestemt, at selvmordstanker skulle få plads i Andeby-universet, mens Jakob Stegelmann synes at sammenkædningen med Capras klassiker og det dystre tema er både elegant og kærkomment:

»Jeg synes, det er modigt gjort og en god idé. Det er vigtigt, at sådanne figurer tænker tanker, der er enten provokerende eller politisk ukorrekte. Forsøget på at gøre historierne mere tandløse har også været med til at ødelægge dem«, siger han.

I Andebys fjerne fortid var det da heller ikke usædvanligt, at ungerne fik tæsk, eller at emner som død blev berørt.

Faktisk har Anders And tidligere forsøgt at forlade sit eventyrunivers, da han i en kortfilm ’The Old Army Game’ i 1943 satte en pistol for tindingen, fortæller Peter Hartung, forfatter til bogen ’Manden og anden’ om en af Anders Ands mest kendte fædre, Carl Barks.

Selvfølgelig er der plads til død i tegneserier. Også for børn. Hvad har vi ellers tegneserier til?