“Jeg sværger ved dette glas saft”

Hvor mærkeligt kan man sværge?

I den i øvrigt glimrende dokumentar Vores Lykkes Fjender, om den afghanske kvinde Malalai Joyas kamp for at blive valgt ind i parlamentet i 2005, er der en scene, som man som vesterlænding ikke umiddelbart kan gennemskue - og måske heller ikke som afghaner.

Malalai Joya forsøger at løse forskellige problemer i sin landsby, og et af dem er den usympatiske ældre mand Shirin Khan, der føler sig berettiget til at blive gift med en mindreårig pige fra en familie, han mener skylder ham en tjeneste. Han er meget oprevet over, at familien ikke umiddelbart vil forære deres 10-12 årige pige til en gammel, gusten mand (der angiveligt også er involveret i narkohandel m.m.), men han er ikke i tvivl om, at det vil ske, fordi det er hans ret. Og her kommer så det mærkelige. For at overbevise den skeptiske Malalai Joya om det retfærdige i hans sag, peger Khan på et glas saft på bordet og siger “Jeg sværger ved dette glas saft”, at han vil blive gift med pigen.

Et glas saft?

Personligt synes jeg ikke, at det virker så overbevisende. Hvad synes du?