For et par måneder siden var der nogle artikler i bla. The Economist om microloans i mellemamerika. Microloans går i al sin enkelthed ud på at småbønder og handelsdrivende, der under normale omstændigheder ikke har mulighed for at optage lån i banker (de har ofte ingen sikkerhed i form af fast ejendom eller formue), kan modtage smålån i stedet for nødhjælp. Tanken er så at et lån fremmer fortagsomheden og hjælper et område med at få forretninger startet op, der måske med tiden kan vokse sig større og skabe arbejdspladser, hvor almindelig nødhjælp i højere grad fratager folk motivationen for at lave noget.
Problemet med microloans er at omkostningerne ved at administrere lånene overstiger de renteindtægter man kan regne med at få, hvorfor almindelige banker ikke er interesserede.
Jeg har netop opdaget organisationen Kiva, der har webificeret microloans på en ret elegant måde; via lokale hjælpeorganisationer kan fattige forretningsdrivende, eller folk med en forretnnigside, skrive låneansøgninger på nettet. Herefter kan du og jeg gå ind og bidrage til et lån med min. $25. Dvs. at der typisk er mange lånere sammen om at yde et lån. Herefter bliver det praktiske ordnet af Kiva og deres samarbejdspartnere, der også står for at opkræve pengene igen.
De citerer en tilbagebetalingsprocent på over 95, og opfordrer udlånere til at genudlåne deres penge i stedet for at trække dem ud, efter et lån er blevet betalt tilbage.
Det er jo elegant at man kan hjælpe igen og igen med de samme penge.
Jeg har forløbeligt investeret i 4 forskellige forretninger og giver hermed opfordringen videre.
januar 18, 2007 kl. 4:26 am
Super god idé… tak
januar 19, 2007 kl. 8:37 pm
Christian Bjørnskov fra Punditokraterne havde en interessant artikel om mikrokredit, i forbindelse med, at Grameen Bank fik Nobels fredspris.
februar 21, 2007 kl. 10:40 am
Halløj!
jeg har modtaget $8,38 fra Elvira Guadalupe Areyano Garza og hendes lille kagebutik.
Så er pengene begyndt at blive betalt tilbage
februar 21, 2007 kl. 11:01 am
Sejt! Det lyder rigtig fedt. Tror også, at jeg skal have mig en konto.