Gode intentioner med uheldige konsekvenser

Med debatten om økologisk landbrug i frisk erindring faldt jeg over denne historie. Den diskuterer ideen om hvordan fredning af arealer, der bebos af truede dyrearter, kan ende med at have værre konsekvenser end hvis arealerne ikke fredes. Om facts er vandtætte, kan jeg ikke vurdere, men tanken er god. Har I i øvrigt læst Freakonomics? Et centralt og meget interessant tema i bogen er data mining ift. hvad der motiverer menneskers handlinger.

7 svar to “Gode intentioner med uheldige konsekvenser”

  1. Anne siger:

    Her i Danmark har eller havde vi en lov om “våde enge”.

    Dette er en stump af en virkelig samtale (kaffebord, landmænd), frit efter hukommelsen. Den handlede om hvorvidt et kronisk eng/brakmark areal hvor der altid stod vand (ikke i sig selv et problem dér) skulle drænes - og Skov & Naturstyrelsens (?) flyvemaskiner der antagelig svirrede rundt over landskabet og tog luft fotos:

    - Der skal drænes så hurtigt som muligt! Du ved aldrig hvornår det havner på et af deres luftfotos, og så er det pludselig “våde enge” til evig tid …

    ~ Dvs. så er markerne erklæret særlig følsomt natur område, vi er ikke herre i eget hus der, og bliver fanget i en bureaukratisk morads med ekstra papirarbejde på ubestemt tid.
    (EK)

    Fair tankegang! Det er jo så et eksempel på at en lov der skal beskytte vådområder kan forhindre dem i at opstå.

    Men derfra og til bevidst at ødelægge eksisterende naturhabitater… det er jo så hærværk … kræver måske en vis grad af moralsk fordærv hos ejerne af de pågældende områder… men bestemt sandsynligt!

    Fiktiv samtalestump:

    - Den dér er fredet, skynd dig at skyde den så myndighederne ikke opdager den og vi bliver erklæret natur reservat!

  2. Klabautermanden siger:

    Ha, ha, det er en sjov historie, Anne. Og den afspejler nok desværre problemerne ved naturbeskyttelse. Man glemmer tit, at naturen som udgangspunkt ikke er neutral (eller dejlig, som byfolk synes), men at den i det store og hele er til besvær - hvis man ikke kan tjene penge på den.

    Derfor er det faktisk en bedre måde at beskytte dyrelivet at give folk en mulighed for at tjene på naturen (fx husdyrhold, naturparker, kontrolleret fangst m.m.) frem for helt at lave et forbud mod jagt eller lignende. Elefanter vil fx være et kæmpe problem for bønder, og de vil slå dem ihjel, hvis ikke de har en grund til det. Det er jo af samme grund, at ulven og bjørnen herhjemme er blevet udryddet. Det er selvfølgelig et noget kynisk synspunkt, men det er nok mere i overensstemmelse med virkeligheden end drømmen om den store natursikrende fredning. Man kan jo forestille sig, hvad der ville ske med kvægbestanden herhjemme, hvis alle blev vegetarer…

  3. Klabautermanden siger:

    Freakonomics er i øvrigt en rigtig sjov og interessant bog. Et af de mest interessante kapitler i bogen handler om narkopusheres økonomi i amerikanske ghettoer. De data, som Freakonomics baserer sig på, er nu også blevet til en bog: Off The Books, som jeg glæder mig til at læse.

  4. Anne siger:

    Hmm… Jeg er som sædvanlig ikke enig i dine løsningsmodeller, Klabautermand! Men enig i at der er en problemstilling…

    Bogen lyder spændende.

    Her er en helt anden problemstilling: Visse fredede dyrearter er livsfarlige - tag for eksempel den hvide haj og saltvandskrokodillen i Australien. Man må fjerne dem fra et område men ikke slå dem ihjel….

    Magpie’en er også fredet. En sjov kragefugl der i yngletiden angriber mennesker der krydser dens territorium (som kan være et hvilket som helst sted i nabolaget), og ofte ser sig sur på cyklister og postbude. Det er kun nogle Magpie’s der angriber. Disse kan så til gengæld finde på at vælge et fast mobbeoffer, som de forfølger nådesløst hver dag.

    Fuglen er fredet og det gælder også æg og unger, så hvis den har rede udenfor ens gadedør og ikke kan lide én, får man et par anstrengende måneder. Hvis man føler sin velfærd eller sit helbred stærkt truet kan man klage til myndighederne, og de vil så vurdere om fuglen skal flyttes.

    Ha ha ha! Den passer på en måde fint til den australske livsstil. Der er plads til naturen på godt og ondt (og meget ondt - hvis vi snakker hajer og saltvands krokodiller). Jeg tror ikke den var gået i Danmark! Vores kontrolbehov er for stort til at vi kunne acceptere at leve side om side med farlige dyr.

  5. Anne siger:

    How mit link siger ikke noget om at Magpie er fredet - så her er er andet hvor det fremgår

  6. Klabautermanden siger:

    Vi glæder os til en ny udgave af Dødens Gab - “Dødens Næb” med en magpie i hovedrollen.

  7. Anne siger:

    Ha ha :-D
    Føljetonen begynder til august når Magpie sæsonen starter op igen

Leave a Reply