Anders And på selvmordets rand?

En begavet Anders And forfatter (som i øvrigt er Klabautermanden personligt bekendt) fik den gode idé at lade sig inspirere af Frank Capras fantastiske juleklassiker It’s A Wonderful Life til at skrive en historie om Anders And, der kunne tolkes derhen, at den ellers så livskraftige And overvejer at tage sig af dage. “Farvel gode gamle Andeby” fortvivler Hr. And, mens han går over en bro i dårligt vejr og kender man forlægget ved man, at det er her han i sidste øjeblik kontaktes af en engel (uden vinger), der skal overbevise ham om, at livet faktisk er værd at leve. Fra Politikens artikel:

Anders Ands gule andefødder har bragt ham ud på midten af en sneklædt bro, bag ham ligger Andeby, under ham den iskolde flod.

De fire fingre hviler på gelænderet, i øjenkrogen hænger en tåre, og et øjeblik kan det se ud, som om verdens mest uheldige and i ’Verdens sjoveste ugeblad’ faktisk overvejer at hoppe ud over gelænderet og gøre en ende på det hele.

’Det er herligt at leve’, hedder historien i blad nr. 52, det sidste nummer i 2006 og startskuddet på det nye år.

Den idé har givet kontroverser i tegneserieverdenen. Egmont afviser bestemt, at selvmordstanker skulle få plads i Andeby-universet, mens Jakob Stegelmann synes at sammenkædningen med Capras klassiker og det dystre tema er både elegant og kærkomment:

»Jeg synes, det er modigt gjort og en god idé. Det er vigtigt, at sådanne figurer tænker tanker, der er enten provokerende eller politisk ukorrekte. Forsøget på at gøre historierne mere tandløse har også været med til at ødelægge dem«, siger han.

I Andebys fjerne fortid var det da heller ikke usædvanligt, at ungerne fik tæsk, eller at emner som død blev berørt.

Faktisk har Anders And tidligere forsøgt at forlade sit eventyrunivers, da han i en kortfilm ’The Old Army Game’ i 1943 satte en pistol for tindingen, fortæller Peter Hartung, forfatter til bogen ’Manden og anden’ om en af Anders Ands mest kendte fædre, Carl Barks.

Selvfølgelig er der plads til død i tegneserier. Også for børn. Hvad har vi ellers tegneserier til?