De rige svin!

Nogen gange er aviserne altså for ukritiske.
De rige er mere tilbøjelige til at bruge billig arbejdskraft end andre. Sikke nogle usolidariske røvhuller.

Det kunne måske også være fordi der er flere rige, der har det at igangsætte en håndværker enterprise tættere inde på livet og at de derfor mere seriøst har overvejet sagen.

Det er jo nemt nok at sige “hvis jeg havde masser af penge og skulle have lavet et stykke håndværkerarbejde, SÅ skulle håndværkerne have en ordentlig betaling”.

Hvis spørgsmålet gik på hvor mange der ville købe stjålne buskort, ville det formodenligt vise sig at lavindkomstgrupperne ville være mere tilbøjelige end de rige (der alligevel kører bil). Af det kan man vel heller ikke konkludere at de fattige i højere grad er villige til at stjæle fra samfundet end de rige.

Jeg tager her ikke stilling til det moralske i at ansætte billig arbejdskraft, men til at Politiken ukritisk kolporterer udsagn fra en af sagens parter, uden at gå hverken ham eller undersøgelsen på klingen.

Det er da et meget løst grundlag at konkludere at rige er asociale nærrigrøve på, uagtet om det er tilfældet eller ej.

Ét svar to “De rige svin!”

  1. Abekongen siger:

    Det er en indgroet opfattelse i Danmark (og sikkert også andre tilsvarende lande), at rigdom er suspekt. Det bliver set som et tegn på grådighed og prioritering af overfladiske værdier - hvorfor giver de ikke pengene væk, eller hvorfor har de ikke brugt tiden på noget bedre?

Leave a Reply