Rengøringsøkonomi

Hos Marginal Revolutions: Why is it so hard to keep the house clean? En økonomisk analyse af besværet med rengøring. Løsning: Det egentlige problem er dem, som ofte gør hjemmet rent og dermed skaber forventningsproblemer og stress for os andre.

The behavioral economist believes we are making the same mistake over and over again. What might that mistake be?

1. We clear away papers, books, and dirt, but we do not develop new systems for preventing their future accumulation. In other words, we reduce the immediate stress but discount the future stress of future dirtiness at too high a rate.

(…)

4. Framing effects mean that we can get used to many kinds of messes. The real problems come from the people who keep their homes clean. Tax them and their cleanliness, for the same reasons that Bob Frank wishes to tax status goods.

Tjeck også links og kommentarer med mange andre analyser. Måske er det på tide, at Abekongen kommer med hele sin oprydnings-formel?

14 svar to “Rengøringsøkonomi”

  1. Abekongen siger:

    Der er i hvert fald en pointe i, at der er kommet stadigt højere forventninger til rengøringsstandarder (fordi alle er blevet rigere og gerne vil leve som grever og baroner), men at mulighederne for at leve op til standarderne har været faldende (fordi kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet, samtidig med at tjenestefolk ikke er blevet et allemandsgode - på dette punkt lever kun de færreste som grevet og baroner) … Siden støvsugeren er det kun gået ned ad bakke, og der er et kæmpe markedspotentiale for udvikling af nye rengøringsmetoder. Robotter er stadig fremtidsmusik. Måske kan snavsafvisende nano-maling blive en revolution?

  2. Gentlemanden siger:

    Hver husstand har vel det niveau af renlighed der kan tolereres af beboerne og ikke mere. Et smukt ekvilibrium.

    Hvis man ikke gider gøre rent, så er det jo fordi man prioriterer andre ting højere. Det er vel ikke et problem.

    Det at man føler at andre forventer det, er vel bare en bidragende faktor til hvornår man gider.

  3. Abekongen siger:

    Der er forskel på tolerere og ønske - i hvert fald for de fleste af os.

  4. Abekongen siger:

    Først nogle definitioner:

    A = Arealfaktor. Bestemmes af størrelsen af arealet og kompleksiteten af arealet (dvs. er det ét stort rum eller en masse snørklede gange).

    T = Tingsfaktor. Bestemmes af antallet af ting og kompleksiteten af tingene (dvs. er det regulære ting, som er nemme at rengøre, eller noget med mange sprækker og gemmer).

    I = Indretningsfaktor. Bestemmes af, hvor systematisk tingene er ordnet, om de har faste pladser, som er nemt tilgængelige osv.

    V = Vanefaktor. Bestemmes af, hvor meget man bruger tingene, og hvor god man er til at lægge dem på plads igen.

    Størrelsen af oprydnings/rengøringsarbejdet =

    A + (T / (A * I * V))

  5. Gentlemanden siger:

    tolerance og ønske.. hvis du kan tolerere noget, så ønsker du ikke ændringen stærkt nok.

  6. Abekongen siger:

    Det udelukker ikke, at man stadig ønsker det…

  7. Abekongen siger:

    Der er i øvrigt en fejl i formlen. A skal deles op i As (størrelsen af arealet) og Ak (kompleksiteten af arealet). Og formlen bliver:

    (As * Ak) + (T / (As * I * V))

  8. Anne siger:

    Ha ha genial formel. Er det Open Source, eller skal man betale for at bruge den?

  9. Abekongen siger:

    Det er Open Source :)

  10. Anne siger:

    Alle tiders, så vil jeg sende den til min bedstemor for at hjælpe hende med rengøringen.

  11. Abekongen siger:

    Jeg lavede også en udsmidningsformel på et tidspunkt. Den er mere brugbar, og jeg har haft meget glæde af den. Noget med, hvor meget ting fylder i forhold til, hvor tit de bliver brugt. Resultatet er blevet, at meget er røget ud - også en stor del af min bogsamling (hvilket har været en kæmpe lettelse).

  12. Anne siger:

    Så det man sidder tilbage med er vel noget i stil med: Laptop, småpenge, …
    Nej spøg til side. Det er da en god idé. Ting har det med at hobe sig op og tage både fysisk og mental plads op på en måde.

    Jeg havde engang en chef, som blev rasende hvis man satte ting i hjørner, fordi de har det med at blive stående!
    Det skal måske nævnes arbejdspladsen var en omfattende firlænget gård fuld af skrammel og med 500 ha land, 500 frilandssøer og 14.000 skrabehøns til. Alle ansatte også chefen selv var nyansatte da gården netop havde skiftet hænder efter at være gået konkurs for 2 gang indenfor en kort årrække. Der var megen oprydning forude og utrolig mange hjørner hvor man uset kunne stille ting, hvilket folk da også konstant prøvede på. Det er jo nemmere end at have en masse besvær med at slæbe det ud…

    Men generelt tror jeg det er et rigtig godt princip at lade være at stille ting “til side” hvis man dybest set ikke føler de skal bruges igen. - ud med dem!

  13. Abekongen siger:

    At komme af med f.eks. en masse bøger giver faktisk også fornyet mulighed for og inspiration til at anskaffe sig andre bøger, men med den ekstra overvejelse, at det måske ikke skal være den slags impulsive bøger, som ryger ud i næsten oprydningsomgang - dvs. man tænker sig forhåbentligt lidt mere om.

  14. Anne siger:

    I nogle lande er det kotume at når man er færdig med at læse en paperback roman, efterlader man den på en bænk.

    Men nu regner det jo selvfølgelig en hel del i Danmark.

Leave a Reply