Danskernes 5 farver

I forlængelse af indlægget om personlighedstyper, er det også interessant at se på de velkendte farvesegmenter, som bruges i kommunikationsbranchen. Normalt er der 4, men jeg fandt en fin artikel om emnet, som inkluderer en femte: de grå. De 5 farver er således:

Blå - selvtillid og forbrug

Grøn - engageret aktivitet

Violet - stabilitet, tradition og gør-det-selv

Rosa - tradition, familien og det nære miljø

Grå - rådvildhed og nydelse

13 svar to “Danskernes 5 farver”

  1. Abekongen siger:

    Vil forskellige personlighedstyper have en tendens til at være bestemte farver?

  2. Klabautermanden siger:

    Vil forskellige personlighedstyper have en tendens til at være bestemte farver?

    Ja, det er jeg helt sikker på, at de vil, hvis vi snakker MBTI-typer. Farverne repræsenterer fx holdninger til forandringer i samfundet, og kan have meget med personlighedstype at gøre på den måde.

    Modellen kaldes populært Minerva-modellen, og det er bl.a. den DR bruger til at segmentinddele publikum til de forskellige programmer. Henrik Dahl bruger modellen til at segmentere og forstå danskerne i Hvis din nabo var en bil fra 1997. Partipolitisk er (eller var, i midten af 90′erne) den blå Venstre (fremgangsivrige materialister, storbymennesket), den grønne er SF (idealister, øboere), Violet er DF (materialistiske landboere med skepsis overfor fremmede), mens Rosa er lokalbeboerne i socialdemokratiet, sådan nogenlunde. Dahl får rigtig mange sjove og provokerende ting ud af modellen, der virker rigtig brugbar, når man skal forstå danskernes forbruges- og holdningsmønster (som hænger tæt sammen).

  3. Abekongen siger:

    Jeg læste et sted, at de violette er dem, der kommer fra et meget rodfæstet samfund, men nu er blevet hjemløse. De har derfor den slags nostalgi, som de ikke engang selv tror på. Det smager hen af det fascistiske … Jeg læste også, at de grønne føler sig overlegne, men derfor også uretfærdigt forfulgte, når resten af samfundet går dem imod. Det er særligt dem, der mener, at alt er af lave, når Venstre/Konservative har regeringsmagten.

  4. Gentlemanden siger:

    .. nååh stærkodder :-)

  5. Abekongen siger:

    Det er vist ingen hemmelighed, at Stærkodder tilhører det grønne segment. Selv ligger jeg vist et sted mellem grøn og blå.

  6. Klabautermanden siger:

    Måske er du grå? Det grå segment er meget uklart, og jeg tror det bekymrer reklamefolk, at flere og flere bevæger sig ind i det mystiske grå segment, som er svært at afkode. Det er en Twilight Zone af skjulte behov, der venter på at blive afdækket…

  7. Abekongen siger:

    De fleste vil nok kunne genkende en smule af sig selv i de fleste farver. Det er mit indtryk, at grå dækker over “white trash” i bunden af samfundet. Reklamefolk gider slet ikke nå disse. Det du tænker på, Klabautermand, er Generation X’ere, ikke?

  8. Klabautermanden siger:

    Jeg ved ikke rigtig hvad jeg tænkte på, mente bare at se en korrelation til den grå farve i at man taler om, at vores (farve)typer bliver stadigt mere differentierede, både i subkulturer, men også i overlapninger: Folk læser både Proust og lytter til Metallica osv. Der er en smule Gen x over det, men fænomenet breder sig.

  9. Abekongen siger:

    Det kan godt være, at folk bliver mere differencierede på de aspekter, som Minerva-modellen opererer med; men mon så ikke de bliver mere ens på andre? Og om ikke andet, så kan man altid lave en ny model, der deler folk ind i andre 4-5 grupper. Det jo er det, der er meningen med en model.

  10. Klabautermanden siger:

    Hvorfor skulle folk blive mere ens på andre måder? Så vidt jeg ved, har reklamefolkene i dag sværere og sværere ved at kommunikere præcist, fordi folks interesser bliver mere og mere kaotiske. Fordelen ved Minerva modellen var, at den ramte nogenlunde præcist i forudsigelserne: Hvis du kan lide Toyota, så læser du Politiken. Modellen var baseret på et ret detaljeret værdi-kort over danskernes værdier, men hvis de holder op med at være så kausalt grupperede, så bliver modeller problematiske.

    Man kan jo altid opstille en model, men hvis man ikke kan bruge den til i samme grad at forudsige, hvad folk gør, så er det jo et problem. Men det skal da nok lykkes dem at lave nogle bedre modeller, med lidt mere forskning.

  11. Abekongen siger:

    Pointen er jo netop, at de eksisterende sammenhænge ikke længee holder så godt. Derfor må man lede efter nye sammenhænge. Hvis de parametre, man hidtil har brugt, er blevet kaotiske, så må man finde de parametre, hvor der er mindre kaos. Udfordringer er at tænke i helt nye kategorier.

  12. Klabautermanden siger:

    Ja, man må finde nye parametre, hvis de eksisterer!

  13. Abekongen siger:

    Jeg tvivler på, at alle parametre er 100 % tilfældigt fordelt og 100 % uden sammenhæng. Der må findes noget. For reklamebranchen er det selvfølgelig mest interessant, hvis der findes en sammenhæng mellem indkøb og brug af medier eller geografi eller tilsvarende - så man kan målrette reklamerne.

Leave a Reply