Fallacies

Tjek Nizkor Project’s Fallacies ud, en gennemgang af fejlslutninger i argumentationsteknik.

Så kan du skille Ad hominem fra Post Hoc Ergo Propter Hoc og genkende en stråmand når du ser ham.

Dette indlæg var tilføjet den. september 20, 2006 at 2:20 pm og er gemt under Filosofi, Kommunikation. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0 feed. Du kan Efterlad et svar, eller trackback fra din egen side.

10 svar to “Fallacies”

  1. Abekongen siger:
    september 20, 2006 kl. 2:55 pm

    En utrolig sej side! Lidt ærgerligt, at der hele tiden popper vinduer op …

  2. Abekongen siger:
    september 20, 2006 kl. 3:57 pm

    Jeg forsøgte at kategorisere de forskellige fejlargumentationer på den nævnte side, men fandt ud af, at de er noget skævt fordelt. Jeg forsøgte så at “tænke forfra” og kom til den konklusion, at siden definerer alt andet end logisk korrekt argumentation som forkert (hvilket der ikke er noget galt i). Så hvis man vil kategorisere fejlargumentationer, skal man sådan set bare kategorisere alle argumentationsformer og trække de logisk korrekte fra. Det giver følgende overordnede grupper:

    - Argumenter der appellerer til følelser
    - Argumenter der appellerer til sund fornuft (”det plejer at være sådan”)
    - Argumenter der appellerer til fællesskab og forsoning (f.eks. Middle Ground)
    - Stærk-mand-argumenter, inkl. at man ikke vil høre den andens mening
    - Under-bæltestedet-argumenter (Ad Hominem og lign.)
    - Udenomssnak
    - Logisk argumentation, der er teknisk forkert

  3. Gentleman siger:
    september 20, 2006 kl. 4:45 pm

    Siden definerer jo sådan set fejlargumentationer (fallacies) sådan

    [...] a fallacy is an “argument” in which the premises given for the conclusion do not provide the needed degree of support.

    Udover vendingen “needed degree” lyder det jo også som logisk argumentation.

  4. Klabautermanden siger:
    september 20, 2006 kl. 9:21 pm

    Det er jo en interessant og langvarig diskussion i filosofien om logikkens begrænsninger. Nogle hævder, at hvis man skal sige noget, som er 100 % logisk korrekt, så kan man ikke sige noget om verden (ikke noget interessant), fordi man nødvendigvis bliver nødt til at inddrage antagelser, som man ikke har fuldt belæg for. På den anden side virker logikken som en god grundform for en diskussion - problemet er bare, at man for at kommunikere bliver nødt til at acceptere nogle generelle præmisser, som alle er enige om, og de kan jo ikke defineres logisk (er det ‘needed degree’?). Først når man i en eller anden forstand er enige om grundpræmisserne, kan man bruge logikken til at argumentere.

    Men stadigvæk er det glimrende at have et overblik over de mange fejlslutninger. Også fordi man så kan slynge dem ud på latin!

  5. Klabautermanden siger:
    september 20, 2006 kl. 9:23 pm

    Jeg tænker, at man fx i kategorien False Dilemma, kunne blive ret uenige om, hvad der egentlig konstituerer et dilemma!

    http://www.nizkor.org/features/fallacies/false-dilemma.html

  6. Gentlemanden siger:
    september 21, 2006 kl. 9:24 am

    Men er poineten ikke at han ikke definerer hvad “rigtig” argumentation er, kun hvad der er forkert?
    Det efterlader jo netop en gråzone, hvor man må søge en konsensus om præmisserne.

  7. Klabautermanden siger:
    september 21, 2006 kl. 9:27 am

    Jo.

  8. Abekongen siger:
    september 21, 2006 kl. 9:32 am

    I eksemplerne nederst på startsiden nævnes “Factual Error”, som ikke er på listen. Denne kan måske bruges til at definere de atomare præmisser, som er nødvendige for at komme i gang med de logiske slutninger.

  9. Abekongen siger:
    september 21, 2006 kl. 9:50 am

    Hvordan passer fx “Red Herring” ind i sidens egen definition på en fallacy? Her er nemlig slet ikke tale om en logisk slutning, men det, jeg kalder “udenomssnak”.

  10. Abekongen siger:
    september 27, 2006 kl. 1:04 am

    Jeg fandt ud af, at der på siden mangler den omvendte “Misleading Vividness”. Man kunne kalde det “Misleading Absence”. Det er, når man antager, at noget ikke findes eller ikke er tilfældet, fordi man ikke har set eller kan se det. Religiøse henviser ofte til denne fallacy, når de vil “bevise” Guds eksistens.

Leave a Reply